Du er her: 

Bøn i kirken

Bøn i kirken– tid til stilhed og refleksion er et nyt initiativ, der ønsker at give mennesker mulighed for at samles til bøn og stilhed. Det sker i Søften Kirke, 2. og 4. søndag fra kl. 20.00-21.00

Det smukke kirkerum vil danne rammen for stilhed og refleksion igennem salmer, bønner fra salmebogen, selvformuleret bønner, bibelord osv. Der vil være tid til stilhed og eftertanke - og en god måde at begynde en ny uge på - i en til tider travl hverdag.

ALLE er velkomne – og man kan være med på sine egne præmisser if. bedeformer og emner. Der vil blive bedt for kirken i Danmark, for kirkerne i vores sogn og for arbejdsgrenene der ud fra. Ligeledes for indkomne bedeemner og deltagerne er velkomne med egne bedeemner.

Kirken har opstillet en ”postkasse” (ved opslagstavlen ved kirkens indgang, Skolevej). Her kan ALLE anonymt lægge en bøn eller bedeemner i, som ønsker nævnt ved næste ”BØN i KIRKEN"

Vi tror på, at bøn gør en forskel.

Mille Andersen, Johanne Marie Løvschal og Lissen Margård Bendix.

(Yderlig information: Johanne Marie, 40561827; jmloevschal@gmail.com)

Del dette: